Lydbog
Jeg blev i 2005 spurgt om jeg ville være med til at lave en lydbog i samarbejde med NLD Gruppen, omkring unge og voksne med empati-forstyrrelser. Jeg takkede selvfølgelig ja.
Cd’en Pubertet og Løsrivelse er en efterfølger til Kan Du Forstå Mig, som omhandler børn med empati-forstyrrelser. Begge cd’er kommer godt rundt om deres emne, set fra flere forskellige vinkler.
Debatindlæg i Politiken
Jeg følger meget med i politik og blev derfor meget utryg, da de begyndte at tale om nedskæringer i førtidspensionen.
I den forbindelse skrev jeg dette debatindlæg.
Bagsideklummer
Jeg har igennem flere år skrevet 2 årlige klummer til bagsiden af Landsforeningen Autismes medlemsblad.
Klummerne skal give læseren et lille glimt ind i hverdagen hos mennesker med autisme inde på livet.
Derudover har jeg skrevet 2 længere artikler til temanumre om henholdsvis mad og piger.
Medlemsbladene kan læses på Autismeforeningens hjemmeside.
Podcast
Betina - Stemmer fra Venus - inviterede mig til at medvirke i et afsnit af hendes podcast. Vi talte om stress og meget, meget andet.
Afsnittet kan høres her.
Artikel om coronakrisen
Landsforeningen Autisme henvendte sig i forbindelse med coronakrisen og spurgte om jeg ville skrive en artikel om, hvordan krisen påvirker mig som autist og mit liv.
Artiklen kan læses her.
Podcast
Hanne Veje og Bo Hejlskov Elvén har lavet Hejlskov og Vejes Pædagogik-pod. Jeg blev interviewet og medvirker foreløbig i afsnittene 22, 23 og 24, med et afsnit mere i støbeskeen.
De 3 afsnit og de andre meget spændende afsnit kan høres her.